Hansine

100,00 kr. / Month

Hansine er en nysgerrig, venlig men hårdnakket dame! ❤
Når du adopterer Hansine, støtter du hendes mad, pleje, husly, dyrlægeregninger og eventuel medicin.
Som adoptivven modtager du kvartalsvise opdateringer om hendes trivsel, med billeder og videoer, og du får mulighed for at besøge hende 1-2 ekstra gange om året.

GUARANTEED SAFE CHECKOUT
  • Stripe
  • Visa Card
  • MasterCard

Beskrivelse

Hansine har boet i Oasen næsten hele sit liv. Hun flyttede ind bare to dage efter, hun klækkede, helt tilbage i slutningen af 2021. Hendes mor var desværre død 💔, så hun havde akut brug for hjælp. Heldigvis trådte Liselotte til som reservemor og fodrede hende med flaske de første dage, indtil Hansine selv kunne spise 💕
Vinteren tilbragte hun indenfor, hvor hun hyggede sig i huset, indtil hun var klar til at flytte ud blandt de andre dyr på gården.

Hansine faldt hurtigt til i Oasen og boede i starten sammen med sin mand ❤️ Desværre døde han i slutningen af 2023 😢, og siden da har Hansine været den eneste gås i Oasen. Men det tager hun i stiv vinge! Hun trives sammen med de andre dyr og er faktisk lidt af en chef i gården 😅 Hun har stærke meninger (især om hvem der må komme tæt på hende!) og er bestemt ikke bange for at sige fra!

Hansine ELSKER rugbrød, og er også ret pjattet med salat, agurk og andre lækkerier 😋 Hun har sit helt eget soveværelse ved siden af hønsegården og et udendørs bad, hvor hun ofte vasker sig og køler af, især på de varme sommerdage ☀️